Nyheder

Min Bolighandel er ny hovedsponsor i 1900

10. sep. 2018, kl. 19.28

Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere Min Bolighandel Aarhus og Min Bolighandel Horsens som klubbens nye hovedsponsor. 
Min Bolighandel er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde, hvor afdelingerne i Aarhus og Horsens nu støtter op om hele klubbens udvikling.

 
Lars Nielsen, indehaver af Min Bolighandel Aarhus, og Peter Jakobsen, indehaver af Min Bolighandel Horsens, ser begge stor værdi i 1900 fodbold, hvor Peter Jakobsen har et ekstra godt kendskab til klubben. Han er tidligere træner for herrernes 1.hold og på nuværende en del af staben omkring kvindernes 1. hold.



Vi er utrolig glade for Min Bolighandels tro på Aarhus 1900 fodbold og ser frem til samarbejdet. 



Min Bolighandel

Generalforsamling 2018

10. sep. 2018, kl. 19.28

Generalforsamling 2018 i Aarhus 1900 fodbold blev afholdt lørdag den 3. februar i klubbens lokaler. 
Her blev tre nye ansigter valgt ind i bestyrelsen.


Referat af generalforsamlingen samt beretning for 2017 fremgår her:  


Referat generalforsamling 2018.pdf


Indkaldelse:
Aarhus 1900 fodbolds ordinære generalforsamling afholdes lørdag den 3. februar 2018 kl. 19:30 i klubhuset på Augustenborggade 29, Aarhus C. 



Agenda findes via link: 


Generalforsamling 2018 Aarhus 1900 fodbold.pdf


Regnskab for 2017:


Årsregnskab 2017

Fornem hæder og indvielse af nye omklædningsrum

21. apr. 2017, kl. 07.33

Tirsdag den 18. april fejrede vi to af vores mere rutinerede kræfter i Aarhus 1900. Efter imponerende 51 år i klubben, modtog Oldboys spiller, Steen Nejland en Guldnål af Aarhus 1900 Hovedforeningen, der markerer hans tid i klubben.
Bjarne Hansen modtog en fortjenestenål for sine 10 år som kampfordeler. Vi sætter stor pris på dét arbejde og de timer, Bjarne bruger på at planlægge kampene, år efter år.

Det er nogle dejlige drenge, vi alle kan se op til og være stolte af på Langenæs. Vi håber I begge bliver i klubben mange år endnu. Stort tillykke til dem begge!



Steen til venstre og Bjarne til højre



Samme aften havde vi den store fornøjelse at indvie vore nye omklædningsrum 3 og 4, som igennem det sidste stykke tid har fået en kærlig og yderst professionel hånd af blandt andre Dan Boienhart og Martin Suurballe. De to drenge har styret slagets gang, og sørget for at Aarhus 1900 nu har to af de kønneste omklædningsrum i Aarhus omegn. Mange tak for indsatsen til de to drenge og selvfølgelig de mange hjælpere.



Generalforsamling 2017

13. apr. 2017, kl. 18.52

Endnu en hyggelig og succesrig generalsamling løb af stablen den 24. februar kl. 20.00 i Aarhus 1900 Fodbolds Brinchs Bodega. Vi glæder os alle til et sjovt og hyggeligt år 2017, både på og udenfor banerne. Har det interesse kan du her se et referat for aftenen samt klubbens Årsregnskab 2016

/ TB

Generalforsamling 2017 i Aarhus 1900 Fodbold

14. feb. 2017, kl. 08.49

Aarhus 1900 fodbold afholder ordinær generalforsamling fredag den 24. februar 2017 kl. 20:00 i klubhuset på Augustenborggade 29.

Generalforsamling Agenda.pdf

Generalforsamling 2017

29. jan. 2017, kl. 19.31

Ordinær generalforsamling i Aarhus 1900 fodbold afholdes fredag den 24. februar kl. 20:00 i klubbens klubhus på Augustenborggade 29.